Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1
Mobil menu

Påklædning i løbet af året

Vi er ude i al slags vejer året rundt. Vi har 100 % garanti for glade børn med røde kinder og beskidt tøj efter en skøn dag i børnehaven. Det slider på tøjet med en aktiv dag i børnehaven. Der kan komme maling på, mudder og mel, når vi bager. Vi anbefaler, at I giver jeres barn tøj på, det kan tumle og røre sig i. Tøj, hvor I kan sige pyt til en klat maling eller lidt mudder.  

Forår:

En skøn tid - men også den, hvor det med tøjet er mest besværligt. Vi kan ikke helt undvære flyverdragten på de meget kolde og blæsende dage. Nogle dage er til regntøj med en varm trøje.

Sommer:

Bare tæer i sandaler, tshirt og shorts. Sol og varme.

I giver jeres barn solcreme på hjemmefra. Vi smører igen efter frokost. Børnehaven køber solcreme til alle Børnene. Vi køber parfume- og parabenfrie produkter.

I vurderer hjemme, hvilken faktor solcreme, der passer til jeres barn. I børnehaven giver vi alle børn minimum faktor 30 på.

Vi følger UV indekset fra dag til dag. Er det højt bliver vi inde med børnene fra kl. 12.00-15.00.

Husk skiftetøj. Vi har tit vandkamp og vandpjaskebassiner ude, og så bliver tøjet vådt.

Efterår:

Regn og rusk - og flotte dage med sol ,klar himmel og flotte efterårsfarver.

Husk gummistøvler, regntøj og en varm trøje. Og godt med skiftetøj i garderoben. Især strømper, da vandpytter bare er for fristende, når man går i børnehave.

Det er også nu, det bliver rart at få indesko på i børnehaven.

Vinter:

Sne, sjap og kælketure.

Husk flyverdragt og gode vinterstøvler, der holder fødderne varme og tørre. Meget gerne flere sæt hue og vanter, da det tit er dem, der bliver mest våde. Og masser af skiftetøj.

Hjælp dit barn og din pædagog:

HUSK NAVN I ALT, TØJ-SKO-HUE OSV.